Køb den nye bog

Bog april 16, forside

Ny bogudgivelse
Jeg har udgivet en praksisorienteret bog, ”Spiseforstyrrelse, psykoterapi og forældreinddragelse”. Heri fortæller jeg om mine erfaringer og giver eksempler på erfaringer i forbindelse med forældreinddragelse i mine terapiforløb.
Bogen henvender sig til unge med spiseforstyrrelse og deres forældre samt til fagpersoner.

Indhold
I bogen kan du læse om fællestræk blandt unge med spiseforstyrrelse, om hvorfor den unge trækker overlevelseskortet spiseforstyrrelse, og om resultaterne af forældreinddragelse i terapiforløbet omkring den unge. I bilaget fortæller fire familier deres egne historier.

Derfor denne bog
Jeg har skrevet denne bog ud fra min holdning til spiseforstyrrelse som et overlevelseskort og for at fortælle og inspirere familier til at søge de gode resultater med forældreinddragelse, som kan opnås også selvom den unge bliver behandlet i det offentlige system. Flere har valgt systemet fra, og enkelte har overtalt systemet til at måtte supplere den offentlige behandling med psykoterapi.

Min holdning til spiseforstyrrelse
Jeg mener, at den unges spiseforstyrrelse ikke kun er den unges problemstilling men et fælles ansvar i familien. Det handler således ikke om maden, men kommer ofte til at handle lige netop om maden som et meget synligt symptom hos den unge med en psykisk ubalance.
I familien fylder spiseforstyrrelsen rigtig meget. Som en elefant, der er flyttet ind. Og familien ved ikke hvad den skal gøre for at få dyret ud igen. Havde forældrene vidst fra starten, hvad de skulle gøre, så havde de gjort det.
Når familien henvender sig her, er forældrene en naturlig del af behandlingerne, idet den unge ikke alene kan komme ud af sin nuværende situation. I samarbejdet mellem den unge, forældrene og mig tager vi på en udviklingsrejse og definerer, hvad der i familierelationen skal være mere og mindre af, for at den unge kan lægge sin spiseforstyrrelse. I løbet af relativt få terapier kommer der ro på, og den unge motiveres til at slippe spiseforstyrrelsen og genoptage sit hidtidige ungdomsliv.

Ansvaret tilbage til familien
Det er den unge, der har symptomerne, men når vi i terapien inddrager familien og lægger ansvaret for spiseforstyrrelsens opståen tilbage i familien, er spiseforstyrrelsens dage hurtigere talte. Hertil kommer, at hele familien udtrykker, at en gunstig udviklingsproces sat i gang i familien som helhed.

Køb bogen her.
Lektørudtalelse.
Læs en af familiernes historie her.

Cover af bogen, Fra Traume til Recovery
Bog ”Fra Traume til Recovery” (2014)
I min bog ”Fra traume til Recovery” finder du mere viden om psykiske ubalancer og brugen af overlevelseskort.
Her kan du læse om de meget gode resultater af Recoverybehandling i min klinik og også læse unges beskrivelser af deres eget liv med spiseforstyrrelse m.m.

Forlaget Brinch, 1.udg., 2014, ISBN 978-87-997252-0-5.
Bogen kan købes hos boghandlere eller bestilles her.

Overlevelseskort
Overlevelseskort er et helt nyt og unikt værktøj, der kan bidrage til forståelse af og indsigt i den situation, som den unge med spiseforstyrrelse står i. Bestil den  her.